Flot dobbelt dyk i Øravík og Tjaldavík
Øravík
Øravík er en af de ældste bygder på Suuroy. Her ligger Hotel Øravík ca. 200 m. fra en dejlig sandstrand med rullesten. Ved siden af hotellet løber en stor elv, der er fuld af ørreder, og hvor man kan skylle udstyret efter dykning.Det er let at hoppe i vandet fra betonmolen. Vandet er meget rent og havbunden er tætbevokset med tang. Et hyggeligt dykkested, som er velegnet både for snorkel- og sportsdykkere.

Tjaldavík
Lidt længere ude i fjorden, ved siden af Øravík, ligger den ubebyggede bugt Tjaldavík. Der er en fantastisk flot natur med en stor holm, som giver godt læ for Atlanterhavet. Der kan køres til stranden. Her er gode muligheder for at harpunere rødspætter og andre fisk. Et naturskønt sted, som er velegnet for både snorkel- og sportsdykkere.

Sigtbarheden er som regel god.
Dybden er ca. 2-6 m.

Knivmuslinger i Akrar
Den gamle og hyggelige bygd, Akrar, ligger på den sydlige del af Suuroy. Der kan køres lige til stedet, hvor der er en betonmole.

Der er mulighed for at finde en del knivmuslinger, som har et fantastisk varieret farvespil. Stedet er utroligt smukt med store sten, som man kan svømme rundt om, samt en mangfoldig tangfauna. Er man heldig, er der mulighed for at se torsk eller andre fiskearter. Det fortælles, at et vestindisk skib forliste her.

Dybden er fra 2-7 m.
Sigtbarheden er god.

 
Diving - Faroe Islands Tourist Board - Undir Bryggjubakka 17 - Postbox 118 - Tórshavn - Tel: (+298) 355 800 - Faks: (+298) 355 801 - touristtourist.fo