De almindeligste tangsorter, som findes i den tætte tangskov under havoverfladen på Færøerne, kan deles op i tre grupper: Grønalger, brunalger og rødalger.

Grønalger vokser på det tørre, i åer og vandløb, søer og i havet. Mange af dem, der vokser i ferskvand, er små, mens de arter, der vokser i havet, ofte er store.

Brunalger er flercellede. 99% af dem vokser kun i havet, og findes især i tidevandszonen og i den øvre del af den altid vanddækkede zone. Nogle af arterne kan blive meget store, og de største kan danne regulære undersøiske skove. Arterne, der danner disse skove, hører til slægterne Laminariales, og den art, der dominerer de færøske undersøiske skove, kaldes Palmetang, Laminaria hyperborea. Fælles for tangskovene er, at de kræver vand med høj saltholdighed, som det f.eks. ses ved de færøske kyster.

Rødalger vokser fra tidevandszonen og så dybt i havet, som lyset kan nå ned.
På Færøerne er der fundet alger ned til ca. 40 m. Inde i fjordene trænger lyset ikke så dybt ned i vandet. De fleste rødalger (98%) vokser i havet, og mange af dem kræver vand med et stort saltindhold.

Palmetang, Laminaria hyperborea, er en af Færøernes største og frodigste tangplanter. Den har stærke , grenede hæfterødder, som den bruger til at fæstne i klippen. Jo ældre planten er, jo større bliver den, og jo større bliver hæfterødderene. Dette medfører at planten ikke så let rives væk i et stormvejr, hvor bølgerne bliver store og slider i den. ²Stilken² er stiv og ru, på ældre planter bliver den nærmest træagtig. Her vokser mange mindre buskede alger, som f.eks. de to rødalger kamtang Plocamium cartilagineum, og fjertang, Ptilota gunneri. Palmetang er nærmest kastanjebrun. Fuldvoksen palmetang er 1-3 m. lang. Palmetang vokser i den øvre del af den altid vanddækkede zone. På de ydre kyster på Færøerne findes der små planter helt ned til 25-30 m., men de tætteste skove findes ned til 15-20 m. Planterne er kraftige og tåler en del brænding.
 
Buletang, Ascophyllum nodosum, er grenet. Den har flade, flerfligede grene uden midterstreng. På grenene sidder aflange luftblærer, som er bredere end grenene. Nye luftblærer dannes på grenspidserne hver vinter. Dette gør det muligt at bedømme alderen og den årlige tilvækst. Farven er gulbrun eller grønbrun, størrelsen 0,5-1,5m.

Lav klørtang, Fucus spiralis, ligner blæretang, men har ingen luftblærer.
Grenene er ofte snoede. Farven er mørk gulbrun, størrelsen 15-70 cm. Lav klørtang er almindelig på forstranden, den tåler bedre brænding end blæretangen.

Fjertang, Ptilota gunneri, er dannet som fjer. De fjersnitdelte grene er modsat stillet videre grenet. Farven er purpurrød, størrelsen 5-30 cm.
Fjertang vokser på dybt vand, især på bladtang.